Trivselspolitik og antimobbestrategi

Målet med trivselspolitikken er at sikre børnenes trivsel og udvikling, og at alle føler sig inkluderet
både fagligt, socialt og fysisk. Derfor arbejder vi på Privatskolen i Sæby for at fremme en atmosfære
af gensidig respekt og forståelse, så alle kan udvikle sig i et socialt miljø, hvor en god og anerkendende omgangstone er omdrejningspunktet.

 

Pædagogisk udgangspunkt

• anerkendende pædagogik
• alle mennesker er unikke – accept af forskellighed
• barn i problemer i modsætning til barn med problemer
• det er de voksne omkring barnet, der har ansvaret for det enkelte barns trivsel og har pligt til at
  handle ved mistrivsel

 

Identifikation af mistrivsel eller mobning

Hvis man som forældre har et barn i mistrivsel, skal man tage kontakt til klasselæreren eller skolens
ledelse.

 

Ved trivsel forstår vi:

• at alle føler sig respekteret som den, man er
• at alle føler sig som en del af et fællesskab
• at alle føler sig set, hørt og accepteret
• at alle føler sig trygge i fællesskabet med hinanden.

 

Trivselsfællesskaber

Skolen arbejder målrettet med, hvordan man styrker trivselsfællesskaber og gør dem synlige for alle. Arbejdet skal være en dynamisk proces med udgangspunkt i dataindsamling om børns trivsel. Eleverne inddrages kontinuerligt i, hvad de tænker er god trivsel.

 

Vores definition af mobning, konflikter og drillerier

Der er forskel på mobning, konflikter og drillerier. Der er en gradvis overgang fra drilleri og konflikter til egentlig mobning, og det viser sig i praksis, at mobning ofte kan starte som grovere drillerier.

Mobning er systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at være.

Drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er ifølge nudansk ordbog; bevidst at lave
sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, at det er sjovt. Men det er ikke sikkert, at den drilleriet går ud over, synes det er sjovt. For nogen børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det. Derfor er det vigtigt så hurtigt så muligt at reagere overfor drilleri, så det ikke udvikler sig til mobning.

Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige. Blandt børn udvikler konflikter sig tit fra verbale til korporlige handlinger. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om mobning, når to fysisk eller psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt.

 

Handleplan for trivsel

Internt

• elevsamtaler med målrettet fokus på trivsel
• tæt skole/hjem-samarbejde
• indsats for børn med særlige behov: Inklusion, AKT, faglig støtteundervisning

Eksternt

• SSP samarbejdet
• PPA vejledning til personale
• familieteam

Eleverne

• være gode og ansvarlige kammerater
• overholder fælles klasseregler
• giver plads til hinandens forskelligheder
• være gode rollemodeller for yngre elever

Forældrene

• være gode rollemodeller
• optræder eksemplarisk og omtaler andre elever eller lærere i positive vendinger
• deltager i arrangementer for klassen – på og uden for skolen – herunder forældremøder
• er opmærksom på barnets signaler og tager dem alvorligt og om nødvendigt kontakter klasselæreren eller skolens ledelse
• bidrager til en god dialog mellem skole og hjem, blandt andet i skolehjemsamtaler

Lærerne/pædagogerne

• er gode rollemodeller
• har ansvaret for, at udmønte trivselsmålene til konkrete handlinger i klasserne
• har ansvaret for, at børnene lærer en model for konfliktløsning
• har ansvaret for, at etablere en god dialog mellem skole og hjem
• har ansvaret for, at der skabes et trygt og inspirerende klassemiljø med plads til forskellighed, hvor anerkendelse, relationer og struktur er nøgleord.

Skolens ledelse

• har ansvaret for, at der udarbejdes en handleplan for skolen på baggrund af den nationale trivselsmåling
• støtter op om og tager ansvar for, at personalet arbejder med fokus på trivsel.

Skolebestyrelsen

Drøfter løbende elevernes generelle trivsel.

 

Tiltag for at forebygge mobning

• Klassen udarbejder klasseregler, der skal fremme elevernes trivsel og læringsmiljø og imødegå mobning. Reglerne synliggøres i klasserummet og revideres løbende og minimum
  én gang om året.
• Der arbejdes systematisk med særlige sociale færdigheder med tilhørende læringsmål i indskolingen og i SFO´en. Færdighederne og læringsmålene synliggøres (fx trin for trin)
• Forskellige andre initiativer om digital mobning – især på mellemtrin og i udskolingen.
• Trivsel er et fast punkt i klasselærerens elevsamtaler og i skole-hjemsamtalerne.

 

Handleplan mod mobning

Får skolens personale viden om, at der eventuelt finder mobning sted, forventes det, at personalet
agerer effektivt og seriøst i forhold til nedenstående handleplan. Personalet inddrager og informerer
således alle relevante parter og tager hånd om problemstillingen.

 

Lærere og pædagogers indsats

• Læreren/pædagogen taler med de involverede elever enkeltvis og eventuel samlet.
• Læreren/pædagogen sikrer sig, at der tales frem til en løsning, og at der laves klare aftaler.
• Læreren/pædagogen informerer ledelsen om løsning, aftaler og handleplan.
• Klassen/klasserne informeres om aftaler og om, hvordan de eventuelt kan hjælpe de involverede elever.
• Forældre til de involverede elever orienteres om situationen, som læreren/pædagogen har erfaret den.
• Læreren/pædagogen indkalder til et møde i lærerteamet. Hvis eleven er tilmeldt SFO, deltager
  SFO´en i mødet. Der planlægges tiltag, som passer til situationen for offer, mobber(e) og klassen/SFO.
• Orientering til klassens forældre, hvor de opfordres til at støtte og bakke op omkring de tiltag,
  der bliver sat i værk i klassen.
• Der kan/skal eventuelt afholdes et forældremøde med offers forældre samt møde med mobber(e) forældre.
• Opfølgning af læreren/pædagogen, hvor læreren/pædagogen har fokus på arbejdet med de sociale kompetencer i klassen, møder i klasseteam, individuelle samtaler med offer, mobber(e), evt. individuelle samtaler med alle elever i klassen, inklusionsmedarbejder kommer og observerer i klassen og laver forløb, som styrker de sociale relationer blandt eleverne.

 

Hvad kan forældre gøre, hvis de oplever, at deres barn bliver mobbet

• Vise forståelse, lytte til og give sit barn sin fulde støtte.
• Kontakt barnets klasselærer eller pædagog med henblik på at komme videre på en konstruktiv måde.
• Tale inkluderende om alle klassens elever, forældre og ansatte
• Fortæl og vis barnet, at man som forældre bakker op om skolens arbejde med problemerne.

 

Hvad kan forældre gøre, hvis de tror, at deres barn er med til at mobbe

• Lyt til barnet og få det til at føle sig ansvarlig – få barnet til at fortælle og find ud af, hvad dit
  barn tror, der sker
• Kontakt barnets klasselærer med henblik på at komme videre på en konstruktiv måde
• Snak pænt om kammerater, forældre og skolens ansatte i barnets påhør.
• Undgå at overreagere
• Hjælp barnet til at finde bedre måder at løse problemer på.

 

Hvad kan eleven gøre

• Fortæl om mobningen til en voksen (lærer/pædagog/forælder)
• Medvirke til at stoppe mobning, hvis det opdages

 

Omgang med digitale medier

• Eleverne sørger for at handle i overensstemmelse med skolens mobil-ipad–og tabletpolitik, som findes på skolens hjemmeside.
• Skulle der opstå ubehagelige ting mellem elever, tages et screenshot og en voksen kontaktes.
• Som forældre taler man med sit barn om god adfærd på de digitale medier.
• Får man som forældre kendskab til et problem, kontakter man den pågældende elevs forældre eller skolen og får italesat problematikken.

Handleplan i tilfælde af digital mobning

• Læreren/pædagogen taler alvorligt med de involverede elever
• Ledelsen kontaktes umiddelbart efter, at personalet får kendskab til problematikken
• Ledelsen afgør, om der skal inddrages yderligere instanser, f.eks., inklusionsmedarbejder, PPR (psykolog, inklusionskonsulent), kommunens ungdomskonsulent og politiets repræsentanter i SSP-samarbejdet.
• Er der tale om mobning i forbindelse med det psykiske undervisningsmiljø, skal ledelsen straks iværksætte de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige, for at der kan gribes ind over for de konstaterede problemer.
• Lærer/pædagog/ledelse følger herefter op på problemstillingen:
  1. Der tales igen med parterne og forældrene orienteres.
  2. Der tales med klassen – eleverne skal forstå deres medansvar for klassens trivsel, og hvad der fremadrettet kan gøres i fællesskab.
  3. Sagen drøftes med klassens lærere/pædagoger og fælles retningslinjer aftales.

Ud fra ovenstående inputs og aftaler udarbejder ledelsen og de relevante medarbejdere en handleplan senest 10 dage efter, der er modtaget oplysning om problemerne.